For lækker til love
Syv kræsne singler jagter kærligheden, men de har endnu ikke mødt nogen, de elsker lige så højt som sig selv. Vi følger i hælene på unge, smukke og utrolig kræsne singler i For Lækker Til Love.

Episode 101
Modellen Christina bliver inviteret på date af en mand med selvtilliden i orden – men måske har han for meget tro på sig selv til Christinas smag.

Episode 103
Gustav er ved at miste troen på, at han nogensinde finder en fyr, der er lige så lækker som ham selv. Derfor beslutter Gustavs tre bedste veninder at finde nogle flotte bejlere til ham.

Episode 104
Ciano afprøver sin nye stil, Ciano – style , på den dampende hede forsidemodel Kisser. Og det åbner op for lidt mere, end han kan håndtere.

Episode 105
Leo har 24 års fødselsdag, så hans ven Søren ruller den helt store fødselsdagsgave ud, der blandt andet involverer en popstjerne, besøg af et par kvinder og en fest på diskotek.

Episode 106
Gustav har givet op på de københavnske mænd og efter råd fra en terapeut, leder han nu efter en rolig landmand med pengepungen i orden.

Episode 107
Gustav er blevet rådet til at udvide sin horisont, og leder derfor efter kærligheden i Århus. Her kan han næsten ikke tro sit eget held, da han finder en velhavende entreprenør.

Episode 108
Ciano skal gøre op med sig selv, om han virkelig vil sætte alt ind på at finde kærligheden – også selvom det betyder, at han skal finde tilbage til sine rødder i Rom.

Episode 109
Camilla fra Kolding ryger helt ud i kulden på Icebar med sin københavnske badboy Jean. Og festarrangøren Søren rejser til Stockholm for at finde sig en ægte svensk blondine.

Episode 110
Ciano sætter alt ind på både kærlighed og karriere, når han sammen med sin bedste ven Carlos rejser til Rom for at afprøve Ciano-Style hos et modelbureau og ikke mindst hos de italienske madonnaer.

Episode 111
Christina checker ind på et privathospital for at blive HELT perfekt. Anders søger kærligheden i magtens centrum og tager på date med en folketingskandidat.

Episode 112
I Århus udforsker modellen Lisa kunstforstand og humoristisk sans hos en ny bejler på AROS og til stand-up. Christina blæser igennem på glaspusterdate med sin nye flamme Nick.
